Deltidsplads

Forældre, der afholder barsels- eller forældreorlov, kan tilbydes deltidspladser til de børn, der har plads i børnehaven.

En deltidsplads er 30 timer ugentligt, og ligger i tidsrummet kl. 8 – 14, så barnet kan deltage i de pædagogiske aktiviteter. Når forældrenes orlov ophører, vil barnet igen blive sat op på en fuldtidsplads.

Muligheden for deltidspladser gælder i den periode én eller begge forældre afholder fuldt eller delvist fravær efter barselsloven.

Forældre skal som minimum afholde fravær svarende til syv timer om ugen, for at kunne tilbydes en deltidsplads.

Ligeledes har forældre mulighed for en deltidsplads, hvis de modtager barselsdagpenge efter §§20-23 i barselsloven.

Deltidspladsen tilbydes med start den 1.i en måned, og ophører igen den sidste dag i måneden.

Pladsanvisningen skal have ansøgningen senest 2 måneder før ønsket opstart på deltidspladsen.

Hvis forældrenes fravær afbrydes i en periode på mere end fem uger eller på anden vis ophører, bortfalder retten til en deltidsplads.

Forældrene har pligt til at varsle om planlagte afbrydelser af fraværsperioden eller om fraværets ophør, senest én måned før afbrydelsen påbegyndes, eller fraværsperioden ophører.

Takst for deltidsplads i vuggestue: kr. 3155

Takst for deltidsplads i børnehave: kr. 1885

Ubrugte timer kan ikke overføres til en anden dag eller uge.

Udgivet den af Dalum Private Børnehave Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.